tirsdag den 18. december 2007

En spade er en spade!

Måske er jeg sur!
Annette og Lise-Lotte mener ihvertfald på hver deres måde at jeg kalder en spade for en spade! NEWSFLASH! det gør jeg også, men det har de jo også ret til at synes, vi er her jo ikke nødvendigvis for at være enige.
Men tag det bare roligt, fordi man udtrykker skepsis f.eks. overfor mig eller usikkerhed over et eller andet betyder det ikke at jeg kommer fræsende og kapper hovedet af folk med en motorsav. Det jeg var efter i gårsdagens indlæg var ligegyldighederne og overflødighederne.

Bloggen har jeg oprettet fordi vi på biblioteket (ja, jeg arbejder som musikbibliotekar) arbejder med 23 ting på nettet, implementering af web 2.0 og alt det der.
Vores første trin var installation af Firefox og forskellige Add-ons, hvilket var ganske nemt og rart eftersom jeg har brugt den i månedvis derhjemme. Faneblade er den nye sort!

Trin to er bloggen og jeg håber den at den kan blive et værktøj at lære noget, hvad ved jeg ikke helt endnu.
I forbindelse med blogging stiller Anette et meget relevant spørgsmål: "hvor fører det her hen?"
Bliver vi alle sammen en flok navlebeskuende klokkere der udbreder os om alt mulligt af mere eller mindre vigtig karakter?
Chancen er der!

Senere i dag følger det lovede indlæg om mine interesser og hvad det betyder, og måske hvorfor det er vigtigt!

Ingen kommentarer: